Problem med timerfunktion til oliefyr S-Max

Teknik hjørnet.

Redaktører: Allan Larsen, Postal

Problem med timerfunktion til oliefyr S-Max

Indlægaf cwl76 » tirs feb 18, 2014 11:08 am

Hej

Jeg har netop købt en 2007 S-Max 2.0 Tdci Titanium X, her før jul. Den havde imidlertid en fejl på det fabriksmonterede Thermotop V Webasto fyr, da jeg hentede bilen, hvilket sælger da også gjorde mig opmærksom på, og indtil videre også har betalt for fejlsøgning på. Problemet er, at både Ford i Sønderborg, samt Ford i Fredericia indtil videre ikke har haft held til at finde fejlen.

Forløbet er som følger:

Da jeg henter bilen, kan oliefyret ikke starte. Sælger sender mig derfor til et uafhængigt Webasto værksted i Fredericia, som konstaterer at selve brænderen i fyret er slidt op (bilen har kørt 275.000km). Denne kan ikke fås som løsdel, og de bestiller et spritnyt fyr hjem (som Ford reservedel, gennem Ford i Fredericia), og sætter i. Så langt, så godt. Herefter har Webasto værkstedet dog problemer med at kode fyret til bilen (fyret aktiveres via Convers+ displayet i instrumentet, hvor der er 7-dages timerfunktion, samt tilskudsvarmerfunktion og 'start nu' funktion). Fyret kan imidlertid godt starte som tilskudsvarmer og med 'Start nu' funktionen, hvilket dog kræver at jeg går ud og sætter tænding på bilen - hvorefter den varmer fint og bilen er varm efter 20-25 minutter. Problemet er timerfunktionen - hvor der ikke sker noget, andet end det ekstra uheldige, at bilen aflader batteriet usædvanlig hurtigt (1-2 dage), når jeg forsøger at slå timeren til.

Jeg er klar over, som der også står i instruktionsbogen, at bilen skal være kold, have kørt siden fyret har været startet sidst, temperaturen skal være under 15 grader, der skal være nok diesel på osv.

Webasto værkstedet sender mig herefter til Ford i Fredericia, som heller ikke kan kode fyret, og siden har jeg været hos Ford i Sønderborg, som heller ikke kan. Sønderborg ville forsøge at afkode bilens software, for herefter at kode alt ind forfra, men har af en eller anden grund problemer med at udlæse alle data. Fredericia har dog efterfølgende fundet ud af, at deres tester har været defekt, da jeg var deroppe - derfor skal jeg formentligt derop igen i næste uge, dog med begrænsede forventninger om, at de kan løse problemet. Det er klart at hvis Fredericia får samme fejl på testeren, kan der jo være opstået en fejl andetsteds på bilen.

Derfor vil jeg ikke spille på flere heste, men indtil videre bare høre, om nogen har oplevet dette før, eller har forstand på elektrisk fejlsøgning? Jeg tænker, det er et softwareproblem, eller en komponent på bilen, der laver bøvl - men Ford har jo desværre ikke stor rutinemæssig erfaring med dette, da der ikke kører mange biler med fabriksmonteret oliefyr (Bilen er da også importeret fra Tyskland i 2010). Man kunne også prøve en autoelektriker, men jeg ved ikke hvor meget de kan teste, i forhold til Fords original testere.

Bilen er købt privat, og jeg lever derfor indtil videre på sælgers gode vilje, mht. betaling (det har dog været en firmabil). Men sagen er desværre ved at trække lidt i langdrag, det virker som om at Ford lidt opgiver, så snart de ikke kan få deres tester til at makke ret. Ford Danmark har umiddelbart heller ikke været til megen hjælp, men kan bare konstatere, at der ikke findes nogle opdateringer til Sønderborgs tester.

Mvh Christian
cwl76
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs feb 18, 2014 9:42 am

Re: Problem med timerfunktion til oliefyr S-Max

Indlægaf bojensen » tirs feb 18, 2014 4:57 pm

Er det webasto? Troede alle Ford kørte med eberspächer kan de ikke få det til at virke må der et nyt i.
bojensen
 
Indlæg: 200
Tilmeldt: man jan 16, 2012 9:12 am
Geografisk sted: Holstebro

Re: Problem med timerfunktion til oliefyr S-Max

Indlægaf cwl76 » ons feb 19, 2014 5:08 pm

Ja, det er et originalmonteret Webasto fyr. Det underlige er jo netop, at der ER kommet et nyt fyr i - og nu kan Ford ikke få timerfunktionen til at virke! Det har jo virket med det gamle fyr - altså indtil det gik i stykker.

Jeg er desværre bare lidt overladt til de aut. Ford værksteder, som indtil videre ikke er videre opfindsomme, når deres tester ikke virker.
cwl76
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs feb 18, 2014 9:42 am

Re: Problem med timerfunktion til oliefyr S-Max

Indlægaf Birnbaum » søn mar 09, 2014 10:40 am

Prøv et andet sted som har mere forstand på fyr men snak med værkstedet og lad dem vide at de har en chance mere ellers må de betale en expert til at se på det.
Birnbaum
 
Indlæg: 67
Tilmeldt: tirs jan 17, 2012 1:41 am


Tilbage til Tips og Tricks

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron