Side 1 af 1

Året der gik.

Indlæg: søn dec 30, 2012 10:28 am
af Allan Larsen
Kære Ford Klub Danmarks medlemmer og familie.

I ønskes alle et godt nytår og pas nu godt på derude.

Ford Klub Danmark har i lang tid haft det svært og ikke mindst nu hvor Brian på Sjælland har trukket sig fra bestyrelsen. Bestyrelsen har haft en lang og sej kamp med regnskaberne efter at de blev gennemgået og er fundet forkerte. Der har været taget kontakt til den tidligere kasserer og i fællesskab er regnskaberne blevet gennemgået og de mindre løse ender er kommet på plads. I denne sag er der kun tabere, især jer som gerne vil betale for et medlemskab eller bare støtte klubbens hjemmeside.
Vi mener at alt er tæt på at være på plads så klubben kan starte på et nyt år, hvor Du/I kan være med til at skabe klubben som Du/I ønsker at den skal være.

Brian har fremlagt bestyrelsen som useriøse og at man ikke ville samarbejde med ham, dette er ikke vores opfattelse. Der har været problemer med klubbens regnskaber og bestyrelsen kunne ikke forsvare, at afholde en generalforsamling uden et regnskab og dette er Brian blevet informeret om. Derfor blev Brians forslag om en ny ekstra ordinær generalforsamling nedstemt, da dette ville være spild af tid, da klubbens vedtægter klart siger at der skal 2/3 dele af medlemmerne til for at bede om en ekstra ordinær generalforsamling. Problemet er bare at kun én person har betalt for medlemskab i 2011/12 og med bestyrelsens 4 medlemmer hvor to ikke ville kalde ind opfyldte man dermed ikke klubbens vedtægter til dette.

Bestyrelsen har dermed fremvist stor seriøsitet og ikke mindst ansvar over for jer som støtter/har støttet klubben og ikke mindst klubbens pengekasse. Bestyrelsen er ked af Brians udlæg og tager meget afstand fra dette. Tak for et kort samarbejde og vi håber Brian vil forsætte sine fine træf på Sjælland.

Bestyrelsen er desværre blevet meget lille da kun 3 er tilbage, Dan Andersen, Karsten Larsen og mig selv. Hjemmesiden styres af Klaus Bork og Karsten og det lader til at kun ganske få af jer får skrevet på siden og vi håber da at I ville besøge siden noget mere. Der er stadig mange ting som skal laves på siden, men forummet virker som det skal, så resten må komme når vi får flere hænder til at løfte opgaverne. Vi har et par folk som har tilbudt lidt hjælp på siden, så dem skal vi have sat i gang.

2013 bliver et spændene år, Ford Motor Company kommer med flere nye modeller, de lukker desværre nogle fabrikker i Europa, så en ny tur til f.eks. Genk i Belgien må nok udelukkes.

Bestyrelsen har planlagt Vestbirk Træf 2013 til den 31maj-2juni hvor vi samtidigt vil afholde Generalforsamlingen hvor man efter reglerne kan stille op til bestyrelsen, stille spørgsmål om klubben, intet er hemmeligt. Vi lægger generalforsamlingen på Vestbirk, da dette bliver FKD´s første træf i 2013, hvor vi mener at flere folk vil komme. Håber at I synes at dette er en fornuftig og seriøs fremgang til at skabe de bedste vilkår for FKD´s fremtid.

Håber at I alle kommer godt ind i 2013 og at vi alle kan mødes med en fælles glæde over vores eneste bil….. FORD!!!!

Tak for jeres opbakning og forståelse i denne svære tid/år.

Allan Larsen, Formand

Jeg vedhæfter en kontooversigt så alle kan se hvilke bevægelser der har været på klubbens konto siden overtagelsen fra sidste kasserer.

Re: Året der gik.

Indlæg: søn dec 30, 2012 2:10 pm
af Daly
Ja de fleste personer har nok fået en "kold tyrker" en gang men har stadig rejst sig og fået tingene til at fungere bagefter.
Føler der er stadig er håb forud for klubben, skal bare starte med at slå små brød op.
Ser frem til Vestbirk og et nyt år med Ford klubben.

Godt Nytår :D

Re: Året der gik.

Indlæg: søn dec 30, 2012 4:05 pm
af Ford Brian
Det vil så sige der ikke vil være nogen generalforsamling i 2012 det er da useriøst over for medlemmerne, det var i hvert fald ikke det jeg gik ind til og kan/vil ikke støtte op om den måde i køre klubben på :D

Godt nytår til alle
Brian

Re: Året der gik.

Indlæg: søn dec 30, 2012 11:10 pm
af bojensen
Tak for info! Hellere sent end aldrig. Vi ses i Vestbirk, LeMans, På Jyllandsringen og mange andre steder. Også et godt nytår til jer!

Re: Året der gik.

Indlæg: man dec 31, 2012 11:04 am
af Henrik
Synes også det er fint med lidt info fra bestyrrelsen, tak for det. Klubben har i de senere år slået en regulær koldbøtte. Fra en bundsolid klub med mange medlemmer og dermed masser af muligheder, til en lille gruppe som forsøger at holde klubben over vandlinien. Jeg ved der bliver kæmpet med regnskaber, medlemstal, opbakning osv. og det tærer på både lysten og kræfterne. Hvordan kunne det gå sådan, tja. . . skulle vi have handlet anderledes i de gode tider, måske . . . det er præcis de samme tanker masser af ledelser i firmaer rundt om i landet gør sig i disse år. Jeg tror på klubbens fremtid, måske ikke med 200 medlemmer, men mindre kan vel også gøre det. Vi hygger os stadig når vi mødes og historierne lever endnu :)

Godt nytår til alle
Henrik.

Re: Året der gik.

Indlæg: fre jan 04, 2013 9:12 am
af bojensen
I forbindelse med Vestbirk -- så har i lagt det samme weekend som DHB... Det kan være en party killer for nogen. Jeg havde planer om at skulle på Pensionist camp på DHB i år...

Re: Året der gik.

Indlæg: man jan 07, 2013 6:38 pm
af Bytmand
Godt nytår til jer alle i FKD. Jeg er ked af/lidt skuffet over at vi blev en mand mindre i bestyrelsen, men jeg ser fremad og håber på at nogle vil bakke klubben op på næste generaldforsamling. Jeg har forsøgt at få en anden dato til Vestbirk men vi er de sidste på listen over dem som benytter pladsen, så der var/er kun den dato tilbage. Eller var der konfirmation weekend, så skulle vi bruge grilhytten som måske er for lille. Så det blev til denne weekend, desværre. Håber da at se mange af jer som plejer at deltage, men også jer som er lidt bange for at komme ud af busken... Kom og være med til ren hygge og godt selskab.

Tak for 2012 og håber at ser jer noget mere i 2013...

Karsten.

Re: Året der gik.

Indlæg: søn mar 03, 2013 11:04 am
af kinna
Kunne i ikke prøve at få samlet "under klubberne", altså de model specifikke klubber og så stable noget på benene sammen. Der er jo "fint" gang i under klubberne ?

Re: Året der gik.

Indlæg: man jun 03, 2013 10:42 am
af Lisbeth Hoxer
Kinna:
Jeg Arbejder på Nystrup Camping Klitmøller og jeg er ved at stable et FORD træf på benene den 27-29/9 2013 hvor alle ford klubber (håber ikke jeg har overset eller glemt nogle) er inviteret. Lidt fordi min egen passion for FORD klubben her siger at der skal gøres lidt for at skabe interesse for Klubben igen, men også for at vise hvad vi kan her på pladsen. I løbet af denne uge kommer der priser ud for deltagelse/overnatning med videre - program ligger under arrangementer her på siden, ellers på klubbens facebook...

Vi håber at se rigtig mange glade og friske FORD folk så vi evt. også kan få nyt blod til klubben! Det skal lige siges fam. Hoxer(mig og min mand) har ikke selv været aktive i klubben i flere år grundet personlige årsager.